2. klasse var i gang med et forløb om personkarakteristik. I planlægning af forløbet havde læreren taget udgangspunkt i, at eleverne skulle

• Lære at beskrive en persons indre og ydre; give en personkarakteristik

Desuden havde læreren opstillet sproglige mål for sin undervisning, som var følgende:

• Lære at bruge begrebet personkarakteristik i samtale

Eleverne havde arbejdet med indre og ydre personkarakteristik af Pippi fra Astrid Lindgrens bog om Pippi Langstrømpe. Som en metode og et arbejdsredskab til at støtte eleverne i deres læringsproces havde læreren udarbejdet et skema i A3- format, hvor der var plads til at tegne i midten. På venstre side af tegningen var der plads til at skrive den indre personkarakteristik og på højre side var der plads til at skrive den ydre personkarakteristik. Se nedenstående:

Lærer og elever havde i fællesskab arbejdet med ydre og indre personkarakteristik af Pippi og havde sammen hængt de færdige tegninger og personkarakteristikker af Pippi op på væggen i klassen.

For at give eleverne mulighed for at øve sig i at arbejde med personkarakteristik og bruge begrebet i andre sammenhænge fik eleverne til opgave at forklare begrebet for deres forældre og sammen med deres forældre lave en personkarakteristik af et medlem af familien. De kunne evt. oversætte ordet personkarakteristik til et andet sprog.

Eleverne fik skemaet i A3 -format og nedenstående brev med hjem.

Da onsdag den 14. november oprandt, kom, på nær en dreng, alle 26 børn tilbage med skemaer, hvor de havde tegnet et familiemedlem og lavet en personkarakteristik. Læreren opfordrede drengen, der havde glemt opgaven, til at stille spørgsmål og lytte til de andre elevers personkarakteristikker. Drengen var tydeligt ærgerlig over, han ikke havde sin egen opgave og kom næste dag med sin personkarakteristik.

Læreren havde delt eleverne i grupper på fire, og hver gruppe skulle vise og fortælle hinanden om deres personkarakteristik. Sidst i timen hængte læreren et stort stykke gult karton op på tavlen, hvor hun havde skrevet personkarakteristik som overskrift. Derefter spurgte hun, om nogle af eleverne havde talt med deres forældre om, hvad ’personkarakteristik’ hed på et andet sprog. Der røg et hav af hænder i vejret. En efter en kom eleverne op til tavlen med et stykke papir, hvor forældrene havde skrevet ordet 'personkarakteristik’ på et af de sprog, de enten brugte eller kendte. Eleverne var tydeligvis stolte. Sammen med læreren skrev de ’personkarakteristik’ på tyrkisk, russisk, tysk, engelsk, arabisk, norsk, urdu, svensk, fransk, finsk og somali. De fik udfyldt 2 stykker gult karton med ordet ’personkarakteristik’ på forskellige sprog.

Ved at læreren beder eleverne om sammen med deres forældre at arbejde med personkarakteristik og oversætte personkarakteristik til et andet sprog er det med til at anerkende, forankre og knytte forskellige sprog og erfaringer sammen med det eleverne skal lære i skolen. Eleverne får knyttet hverdagserfaringer og skoleerfaringer og hverdagssprog og skoleerfaringer sammen.

Efterfølgende kom alle elevernes personkarakteristikker op at hænge i klassen.

Ulla Kofoed, lektor v Professionshøjskolen UCC