Det danskfaglige fokus

• Åbne og lukkede spørgsmål. Hvad betyder spørgsmålstyper for samtalens forløb? Hvordan konstruerer man åbne og lukkede spørgsmål?
• Makrostrukturen i en beretning: Orientering(tid, sted, personer) samt episoder i kronologisk rækkefølge, eventuelt en evaluering til sidst som slutkommentar. (Johansson og Sandell Ring 2012)
• Makrostrukturen i en fortælling: Orientering( tid, sted, personer), konflikt( er), løsning og eventuelt evaluering. (Johansson og Sandell Ring 2012)

Forældreinddragelse og sproglig stilladsering

I et sprogtilegnelsesperspektiv kan man fremhæve at eleverne i dette forløb bliver stilladseret til deres skriveproces på forskellige måder. For det første kan interviewspørgsmålene og svarene dertil fungere som stillads til kompositionen i elevernes skriftlige fortælling om forældrenes skolegang, og dernæst kan ord og vendinger fra interviewene fungere som stillads til ord- og syntaksniveau i elevernes skrivearbejde. Arbejdsprocessen giver således eleverne forskellige faglige og sproglige ressourcer til at bevæge sig mellem det mundtlige og skriftlige sprog.

Forældreinddragelsen var i dette forløb helt essentielt eftersom forældrene skulle levere indhold og oplysninger til brug i elevernes videre arbejde. Herudover kunne forældrenes bidrag kvalificere elevernes læreprocesser ved gennem samtaler at sætte ord på oplevelser og erfaringer på flere sprog end dansk så eleverne fik mulighed for at nuancere deres forståelse af ord og begreber gennem brug af deres sproglige repertoire. Elevernes flersprogede baggrund kunne desuden betyde at nogle af forældrene foretrækker at bruge andre sprog end dansk under interviewet, og det kan åbne for at elever og lærere kan opleve forældrene som sprogbrugere på nye måder. Samtidig kan det betyde at eleverne får mulighed for at opleve forskellige sprogpraksisser i flersprogede hjem hvor forældre og børn kan vælge forskellige sprog afhængigt af fx samtalepartner, samtaleemne og kontekst og dermed føje nye nuancer til den kommunikative kompetence. I praksis kom det dog - som nævnt i artikel xx, til at betyde at eleverne blev flove over at skulle afspille interviewene med deres forældre både antageligvis på grund af en vis generthed over at høre sig selv og andre optaget på bånd og på grund af en utilpashed over deres forældres sprog, der når de havde valgt dansk, bar præg af at være et sprog som de i mindre grad er fortrolig med.( jeg roder lidt rundt i præsens og præteritum- det retter jeg senere)

Interviewene blev til på bagrund af en fælles interviewguide som omhandlede spørgsmål om blandt andet fagrække, disciplin, længden på skoledagen, skolevej. Den fælles formidlingsrunde var et relevant afsæt for sammenligninger med elevernes skolegang og forældrenes idet blandt andet fagrækken varierede fra land til land. Fx blev eleverne meget forbavsede over at der i det arabiske skolesystem er en lang række af obligatoriske sprogfag. Runden gav endvidere anledning til at høre hvordan faren til en af drengene kom i skole i Grønland om sommeren til hest, og dette satte elevernes egen skolevej og transport hertil i perspektiv.

Birgit Orluf, lektor v University College Lillebælt