6. klasse var i gang med et forløb om Christian IV's barndom. I planlægningen af forløbet havde læreren taget udgangspunkt i følgende faglige mål:

• At sammenligne og undersøge forskelle og ligheder mellem barndommen på Chr.4 tid og barndommen på elevernes forældres tid
• At lære de elementer en historisk fortælling er bygget op omkring
• Skriftligt og visuelt at formulere en historisk fortælling baseret på forældrenes barndom

Desuden havde læreren opstillet sproglige mål for sin undervisning, som var følgende:

• At kunne forklare hvilke elementer en historisk fortælling skal indeholde
• At kunne bruge og forklare ordene formynder/skab, vejleder, værge i forbindelse med barndom
• At kunne forklare, diskutere og benytte begreberne barndom og rigsråd i en historisk fortælling

Eleverne læste sammen i klassen en tekst om Christian IV's barndom. Læreren fokuserede særligt på betydningen af ordene formynder/skab, vejleder, værge, samt barndom og rigsråd. Endvidere talte læreren med eleverne om hvad der gjorde teksten til en historisk fortælling, og de fik sammen øje på disse genretræk.

Eleverne fik stillet den opgave at de skulle interviewe deres forældre om en situation fra forældrenes barndom. Interviewet skulle naturligvis foregå på det sprog eleverne taler med deres forældre derhjemme. På baggrund af interviewet skulle eleverne så skrive en historisk fortælling, og inddrage de genretræk som de havde set i teksten om Christian IV.

Tilbage i klassen afleverede et overraskende stort antal elever den skriftlige opgave til læreren . Læreren valgte at spørge om nogen ville læse deres historiske fortælling op. Efter en smule forlegenhed og moderat pres fra lærerens side gik tre elever op og læste deres fortælling højt for klassen.

En dreng læste en fortælling op om sin far, der som barn havde vundet en meget vigtig fodboldkamp i Marokko. Det var tydeligt at han var stolt af sin fars bedrift, og da en af klassekammeraterne spørger om hans far virkelig kunne huske det præcise resultat fra kampen, svarer han: 'det er da klart, min far er jo ikke idiot vel?!'

En anden dreng fortæller efterfølgende at han havde 'været nødt til' at forklare sin mor på somali hvad en historisk fortælling var - hvilket ud fra et læringsperspektiv er en ualmindelig god formidlingsøvelse, hvor han for det første får mulighed for at afklare sin egen forståelse af et fagligt begreb, og for det andet får mulighed for at bruge det sprog han taler til daglig med sine forældre til at tale om det faglige. På den måde får han brugt sin samlede sproglige kompetence i forbindelse med udviklingen af sit fagsprog.

Genretrækkene i elevernes historiske fortællinger var ikke særligt fremtrædende - eleverne var blevet grebet af at formidle deres forældres historier, og havde ikke haft så meget fokus på genren historisk fortælling. Derfor opfordrede UCC-konsulenten læreren til at vise eleverne hvordan de kunne arbejde videre med deres tekster, og indskrive genretræk så det blev til typiske historiske fortællinger.

Maria Neumann Larsen, lektor v Professionshøjskolen UCC