8. klasse var i gang med et forløb om forskellige religioners opfattelse af det gode og det onde. I planlægningen af forløbet havde læreren taget udgangspunkt i følgende faglige mål:

• At nærlæse, uddrage og sammenligne tekster med forskellige religiøse synspunkter.
• At få en viden om 'det gode' og 'det onde' som religionsfagligt begreb.
• At reflektere over begreberne 'det gode' og 'det onde' i forhold til forskellige religioner og i forhold til sig selv.
• At kunne henvise til tekster.

Desuden havde læreren opstillet sproglige mål for sin undervisning, som var følgende:

• At samtale i grupper om forskellige teksters syn på begreberne.
• At stille spørgsmål til andre om emnet og inddrage synspunkter fra forskellige tekster.
• At kende betydningen af og bruge ordene i samtale med hinanden og familie:
  Paradiset, livets træ, kundskabens træ, medfølelse

Første undervisningsgang blev eleverne introduceret for tre tekster om forskellige religioners syn på det gode og det onde. Eleverne skulle læse teksterne i grupper, med rollelæsning. Læsningen blev understøttet af nogle fokusspørgsmål, som skulle besvares i grupperne, i første omgang om teksternes udlægning af hvor 'det onde' og 'det gode' kommer fra. Eleverne blev herefter opfordret til selv at diskutere hvor hhv 'det gode' og 'det onde' kommer fra.

I slutningen af undervisningen fik eleverne stillet til opgave at formulere spørgsmål til hjemmet om 'det gode' og 'det onde'. Den udleverede opgave lød sådan:

Derhjemme:

Formuler nu spørgsmål til opgave 2 og 4 (om det gode og det onde). Dine spørgsmål må gerne lægge op til en god diskussion. Hvis du ikke når at formulere spørgsmål selv, så spørg din familie om disse spørgsmål:

• Hvor kommer det onde fra? Giv så mange bud som I kan.
• Hvad er 'det onde'?
• Hvad er 'det gode'?
• Handler det gode om at have forståelse for andre?

Når du stiller spørgsmålene derhjemme, skal du skrive notater, så du kan huske hvad I snakker om, og hvilke svar din familie giver.

Ugen efter skulle eleverne bruge diskussionerne i hjemmet i undervisningen. Læreren spurgte hvor mange af eleverne der havde talt med forældrene derhjemme, og cirka halvdelen markerede. En elev sagde, at hun havde talt med sine søskende. Alle eleverne havde brugt de spørgsmål læreren havde formuleret, men så havde de selv lavet supplerende spørgsmål i løbet af samtalen. En pige udtrykte det således: 'Min mor svarede kort, så jeg lavede et spørgsmål der fik hende til at tale lidt længere.'

Eleverne skulle arbejde i grupper med de svar de havde fået fra hjemmet. Eleverne skulle fortælle hinanden om svarene i gruppen, og så skulle de diskutere egne holdninger ud fra det. Herefter skulle de sammenfatte de forskellige svar i en fremlæggelse for klassen.

I gruppearbejdet formulerede eleverne hvad deres forældre havde svaret, men også deres egne refleksioner over temaet:

'Så sagde min mor: det onde kommer fra Satan.'

'Jeg har spurgt min far, han sagde: Satan leger med din hjerne. Han frister dig.'

'Jeg tror det onde er noget man har inden i sig. Det er noget man gør dårligt.'

'Når du gør gode ting, kommer det tilbage. Du kommer i Paradis.'

I fremlæggelserne præsenterede eleverne deres egne forståelser af 'det gode' og 'det onde', og hvad det kommer fra. Eleverne formulerede egne reflekterede holdninger, som i nogle tilfælde positionerede sig i modsætning til forældrenes mere dogmatiske forklaringer. Eleverne formulerede også sammenligninger og opsamlinger af de forskellige religioners syn på 'det gode' og 'det onde':

'Det onde kommer fra vrede indeni.'

'Det onde kommer fra en selv. Hvis ens liv har været dårligt…'

'Enhver kan tolke det onde på sin måde. Min far er uenig med mig. I Iran blev han slået af sin lærer, han var ond.'

'Min mor mener det onde kommer fra Satan. Men jeg mener at det kommer fra opdragelsen, og det samme gælder med det gode…'

'De fleste religioner siger at det gode handler om næstekærlighed.'

'Jeg vil bare tilføje et citat fra profeten Mohammed: den stærke er ikke ham som går i krig og slås, men ham som kan styre sin vrede.'

I nogle grupper havde fremlæggelserne en tendens til at eksemplificere i stedet for at forklare fænomenerne:

'Det onde er fx når man har fordomme over for indvandrere, eller hvis du hader en person uden at han har gjort dig noget.'

Ikke alle når at fremlægge inden timen er slut. Læreren samler afslutningsvis op på de forskellige religioners syn på 'det gode' og 'det onde'. De sidste fremlæggelser får plads ugen efter.

Undervisningen nåede i en vis grad de faglige og sproglige mål læreren havde opstillet. Dog fik fokusordene Paradiset, livets træ, kundskabens træ, medfølelse ikke alle lige meget opmærksomhed. Til gengæld blev ord som næstekærlighed, opdragelse, misundelse, jalousi brugt meget.

Maria Neumann Larsen, lektor v Professionshøjskolen UCC