De faglige mål

Hensigten med forløbet var at eleverne skulle tilegne sig viden om forskellige former for skolegang, uddannelsesforløb og erhvervsvalg med udgangspunkt i nærmiljøet(interviews og forældrepraktik). Endvidere var målet at eleverne skulle tilegne sig viden om regler og love der regulerer arbejdsmarkedet for ungarbejdere. Den nye viden og erfaringer skulle formidles mundtligt, skriftligt og/eller som videoproduktion på den afsluttende uddannelsesmesse. Det betød at elevernes skulle arbejde fagligt med følgende spørgsmål:

Hvordan udarbejdes en planche der kommunikerer klart og tydeligt til modtagerne?

Hvilke krav er der til en virkningsfuld videoproduktion?

Hvordan udarbejder man en interviewguide?

Forældreinddragelse og sproglig stilladsering i forløbet

Forældreinddragelsen i dette forløb udgjorde selve omdrejningspunktet for forløbet idet eleverne skulle interviewe deres forældre som skulle beskrive deres hverdag på arbejdet samt udrede deres uddannelses- og erhvervsvalg. Derefter kom eleverne i praktik hos forældrene så de kunne få førstehåndserfaringer med forskellige erhverv som fx frisør, lærer på erhvervsskole, medarbejder på en TV-station samt medarbejder på en ornestation( det hed det vist ikke- det hed noget andet- et ord som jeg ikke kendte! Forløbet blev afsluttet med en uddannelsesmesse hvortil forældre var inviteret samt en repræsentant for LO. Forældrene havde således flere roller i forløbet: 1)som informanter om skolegang, uddannelsesvalg og hverdagen på deres arbejdsplads, 2)som publikum til uddannelsesmessen hvor de kunne besøge elevernes praktikstader(? find et andet ord!) og 3)endelig som deltagende debattører i forbindelse med LO-repræsentanten oplæg på uddannelsesmessen. Eleverne fik også tildelt forskellige roller i forløbet: interviewer af forældrene, medarbejder på praktikstedet, formidler af praktikoplevelsen i form af mundtlige oplæg, videoproduktion og plancher på de forskellige praktikstader (?) samt guider til uddannelsesmessens forskellige tilbud. Endvidere havde eleverne også rollen som debattører sammen med forældrene under overværelse af LO-repræsentantens oplæg. På den måde kan man sige at der i forløbet var en kontinuerlig udveksling af ekspertpositioner hvor elever og forældre skiftedes til at indtage ekspertroller og herigennem få mulighed for at skabe plads til nye identiteter.

Samtalerne med forældrene og deres kolleger på arbejdspladsen samt interviews af forældre fungerede som støtte for elevernes mundtlige og skriftlige formidling af deres viden og oplevelser. Men samtalerne i hjemmene og dermed hjemmets sprogpraksisser bød også på udfordringer for såvel lærere og elever. Det viste sig at en elev med vietnamesisk baggrund havde svært ved at samtale med sine forældre om dette emne da forældrene i dette domæne (find et mere hverdagsagtigt ord): emne for samtalen) ikke kunne tale dansk, men kun vietnamesisk og eleven på sin side kun kunne tale dansk. Eleven var derfor ikke sikker på at have forstået sine forældres oplysninger korrekt, men trods denne sprogbarriere gav interviewet eleven mulighed for at opdage noget nyt om faderen. Det viste sig at faderen havde gennemgået en gymnasial uddannelse i sit hjemland - en uddannelse som han ikke senere har haft mulighed for at udnytte i DK. Denne oplysning var ganske ny for eleven, og den føjede en ny dimension til familiens immigrationshistorie.

Birgit Orluf, lektor v University College Lillebælt