er et udviklingsprojekt, som blev gennemført i skoleårene 2011/12 og 2012/13 på to skoler med mange tosprogede elever: Blågård Skole på Nørrebro i København og Seden Skole i Odense.
Baggrunden for projektet er forskningsbaseret viden om, hvor stor en rolle forældrene spiller for deres børns læring. Forskningsresultater fra hele verden viser, at elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældrene viser interesse for skolen og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring, uanset forældrenes uddannelsesmæssige baggrund (fx Thomas Nordahl, Charles Desforges, Thomas Gitz-Johansen).
En vigtig del af læringen består i at bygge bro mellem elevens hverdagssprog og det fagsprog, som anvendes i skolen. Denne brobygning kan være specielt vanskelig for elever, der ikke har dansk som modersmål, og projektets erfaringer viser at når forældrene involveres systematisk i læringsprocessen bliver denne brobygning lettere. Når eleverne taler med deres forældre om det, de beskæftiger sig med i skolen, så får de flere muligheder for at reflektere over det de har lært og få det sat ind i en hverdagssammenhæng. Dette gælder for alle elever, men er specielt vigtigt for de tosprogede elever, idet de på den måde får aktiveret deres samlede sproglige ressourcer i forbindelse med deres læring.
Projektet arbejdede sideløbende med skolernes lærere, ledelse og forældre. Projektkonsulenterne fra UCC, UC Lillebælt og Skole og Forældre faciliterede og støttede de deltagende lærere, skoleledelser og forældre i at udvikle nye metoder i skole-hjem-samarbejdet. Metoder, som i højere grad involverer forældrene i elevernes læring. På begge skoler spillede skole-hjem-vejlederen en afgørende rolle som den der hjalp udviklingsprocessen videre og bistod med at koordinere de forskellige processer.
De deltagende lærere, forældre og elever blev løbende interviewet undervejs i projektforløbet , dels for at afdække forventninger og erfaringer, dels for at bedømme effekten af de gennemførte projektaktiviteter.
Projektet var bygget op omkring en række aktionslæringsforløb, hvor skole-hjem-samarbejdet systematisk blev udviklet og betragtet som enhver anden didaktisk aktivitet med formulerede mål, indhold, organisering og evaluering. Forløbene blev i projektets første år gennemført i tre klasser på hver skole. I det andet projektår blev erfaringerne fra projektklasserne herefter anvendt som basis for gennemførelsen af aktionslæringsforløb i samtlige klasser.
I aktionslæringsforløbene afprøvede lærerne forskellige nye praksisformer i en systematik, som omfatter følgende faser: Formulering af problemstilling - iværksættelse af aktioner - observation af aktioner - didaktisk samtale - bearbejdning af erfaringer.
Lærerne på Blågård Skole anvendte i denne proces et planlægningsskema, som sikrede at forældrene på en ensartet måde blev medtænkt i planlægningen af undervisningsforløbene, med henblik på at eleverne skulle nå de fastlagte faglige og sproglige mål.
I begyndelsen af projektforløbet blev der afholdt workshops med forældrene i projektklasserne. Her blev de orienteret om projektet og fik viden om deres betydning for deres børns læring. Der blev også flere gange holdt møder med skolens kontaktforældre, hvor de blev holdt orienteret om projektet og tankerne bag. Skolebestyrelsen fulgte løbende projektet og udviklede som en del af projektforløbet skolens principper for samarbejdet mellem skole og hjem.
Projektet har givet både forældre, lærere og skoleledelse på de deltagende skoler øget viden om den rolle, forældrene spiller for deres børns læring. Lærerne har udviklet metoder, der på en naturlig måde indtænker forældrenes rolle, når de planlægger undervisningsforløb.