Baggrunden for projektet er forskningsbaseret viden om, hvor stor en rolle forældrene spiller for deres børns læring. Forskningsresultater fra hele verden viser, at elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældrene viser interesse for skolen og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring, uanset forældrenes uddannelsesmæssige baggrund.

Charles Desforges, professor ved Exeter University, mener på baggrund af statistiske analyser af pædagogiske metoder at kunne konkludere at:

"Parental involvement in the form of 'at‐home good parenting' has a significant positive effect on children's achievement and adjustment even after all other factors shaping attainment have been taken out of the equation.(...) In the primary age range the impact caused by different levels of parental involvement is much bigger than differences associated with variations in the quality of schools."

(Desforges 2003: 4)

Thomas Gitz‐Johansen bruger Bourdieus begreber restricted og elaborated code i sin undersøgelse af etniske minoritetsforældres position i skolen, og forklarer således:

"Hvis der findes en socialklassebetinget forskel på elevernes adgang til det dominerende sprog i skolen, så er det sandsynligt, at dette forhold gælder i endnu højere grad for forskellen mellem forskellige etniske grupper, som ofte også er forskellige sproglige grupper. Hvor elever fra arbejderklassebaggrund nok skal kæmpe med at lære at begå sig i en ny sprogkontekst, så er der dog stadig tale om en variant af et sprog, som formelt set er det samme, som de taler i hjemmet og det øvrige opvækstmiljø".

(Gitz–Johansen 2006, s. 154)

Forældre bliver ofte betegnet som enten ressourcesvage eller ressourcestærke, og disse betegnelser bliver typisk hængt op på forældrenes sociale, uddannelsesmæssige eller etniske baggrund. Flere forskere peger imidlertid på at denne klassificering eller konstruktion af forældrene er forkert, og at f.eks.uddannelsesmæssig baggrund har langt mindre betydning end antaget.

Thomas Nordahl (2008) definerer ressourcesynet på forældre således:

"Med ressourceorientering menes her at alle forældre udgør en vigtig resurse for deres børn og ikke mindst at alle forældre har mulige for at ændre og videreudvikle deres opdragelsesformer"

(Nordahl 2008: 30)

Nordahl ser en sammenhæng mellem ressourcesyn og begrebet myndiggørelse som han definerer som:

"En myndiggørende praksis består i, at lærerne som repræsentanter for det offentlige møder forældrene på en måde, så forældrene får en tro på deres egne muligheder og forudsætninger for at opdrage børnene og støtte dem i deres skolegang".

(Nordahl 2008 s. 32)

Uddrag fra 'Litteratur om udvikling af skole-hjemsamarbejdet i forhold til nydanske forældre'. J.P Christiansen m.fl, UCL 2009