En vigtig del af læringen i alle fag består i at bygge bro mellem elevens hverdagssprog og det fagsprog, som anvendes i skolen. Flere undersøgelser viser, at når forældrene involveres systematisk i læringsprocessen, bliver denne brobygning lettere. Når eleverne taler med deres forældre om det, de beskæftiger sig med i skolen, så får de flere muligheder for at reflektere over det de har lært og få det sat ind i en hverdagssammenhæng. Dette gælder for alle elever, men er specielt vigtigt for de tosprogede elever, idet de på den måde får aktiveret deres samlede sproglige ressourcer i forbindelse med deres læring.

De fire nedenstående tekster /sprogbrugssituationer er et eksempel på hvordan sproget udvikler sig fra hverdagssprog til fagsprog. Læg mærke til hvordan sproget i tekst 1 er helt afhængigt af konteksten (man forstår næsten ikke hvad det drejer sig om, med mindre man ved at det er et igangværende fysikforsøg), og gradvist fjerner sig mere og mere fra denne kontekst, indtil det i tekst 4 kan forklare fænomenet uden brug af konteksten.

Bemærk også brugen af pronominer. I tekst 1 bruges de som erstatning, så man undgår at benævne de ting man arbejder med. Men allerede i tekst 2, som er en elevfremlæggelse, er eleven nødt til at bruge de specifikke ord for hvert enkelt fænomen der er observeret i forsøget, hvilket naturligvis er mere sprogligt krævende, idet 'den her', 'den', 'de her' fra tekst 1 nu er præciseret til fx 'sømmet', 'jernspånerne' og 'blyantspidseren'. I tilfældet nedenfor har læreren fx introduceret 'tiltrække' og 'frastødde' som mere præcise ord for 'at bevæge sig' og efterfølgende har læreren bedt eleverne bruge ordet 'tiltrække', som var nyt for nogle elever. På denne måde opfordrer læreren eleverne til at strække sit sprog, og eleverne lærer at bruge nye fagord i en forståelig sammenhæng. Og i tekst 4 bruges pronominerne udelukkende med henvisende funktion.

Læg også mærke til personreferencerne, som gradvist bliver mere abstrakte. I tekst 1, 2 og 3 er det tydeligt at der er personer involveret, men gradvist bliver personerne skrevet ud af teksten. Tekst 4 er renset for personhenvisninger og erstattet af magnetisme som aktør, og på den måde videregives en generel og almengyldig viden om magnetisme.

Når eleverne skal udvikle fagsprog, er det effektivt at tage udgangspunkt i deres hverdagssprog, som indeholder /bærer den viden de har inden undervisningen. De fire tekster /sprogbrugssituationer kan således ses som en læringsvej. Eleverne starter med at erfare noget fagligt med hverdagssproget, og udvikler gennem forskellige sprogbrugssituationer og med lærerens nødvendige stilladsering et mere specifikt fagsprog. Tekst 2 er helt central, idet det er her eleverne får mulighed for at italesætte deres egne erfaringer, og bruge de nye fagord i en meningsfuld sammenhæng. Pauline Gibbons mener at meget undervisning springer netop denne sprogbrugssituation over, hvor eleverne får lov at tale om det de er i gang med at lære. Dette gælder ikke mindst for sproglige minoritetselever, der ofte tier stille i undervisningen, idet de jo ikke rigtigt mestrer skolens sprog. Det får de mulighed for at lære blandt andet ved at arbejde med sprogbrugssituationer som tekst 2.

Man skal være opmærksom på at hverdagssprog er ikke bundet til en enkelt sproglig kode, fx dansk, men at det for flersprogede elever kan udfolde sig på mange sprog. Disse kan aktiveres ved at inddrage hjemmet i forbindelse med samtaleopgaver som et led i elevernes læring.

Kilde: Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning. Heinemann 2006

 

Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt i faglig sammenhæng.

Tekst 1: elevinteraktion omkring et fysikforsøg

Den her … nej det går ikke …den bevæger sig ikke … Prøv den … Ja den gør …lidt …den vil ikke Virker ikke …det er ikke metal De her er de bedste .. Det går rigtig hurtigt

Tekst 2: mundtlig elevfremlæggelse

Vi prøvede med et søm… en blyantspidser … nogle jernspåner og et stykke plastic … magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne

Tekst 3: skriftligt elevprodukt /rapport

Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal.

Tekst 4: læsetekst fra lærebogen

En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får det til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller.

Teksterne er kopieret fra artiklen Læring gennem samtale - lærer/elev-interaktioner med andetsprogselever. Pauline Gibbons. I: Unge pædagoger 5, 2009.